foraeldre
sådan skaber børnefilmskolen trivsel

sådan skaberbørnefilmskolen trivsel

Vi ved, at børn ofte går alene med de tanker, følelser og oplevelser, der fylder i hverdagen. De savner ofte nogen at snakke med, men opsøger sjældent selv en voksen. Vi ved også, at mange forældre gerne vil vide mere om deres børns hverdag, men har svært ved at få samtalerne i gang. Det kan Børnefilmskolen hjælpe med.

Film handler om mennesker, der vil noget, føler noget og tænker noget. Når I laver film, bliver det naturligt at tale om, hvad der sker inde i de personer, der er med i filmen. Næste skridt er at få samtalen ført over på jeres egne oplevelser med disse tanker, følelser og reaktioner. Disse samtaler kan styrke båndene i familien.

Desuden træner samtalerne og øvelserne her på siden børnene i at forstå og sætte ord på egne og andres tanker og følelser. Det er en vigtig del af Børnefilmskolens formål. Forskningen viser nemlig, at denne evne øger børns trivsel, selvforståelse og sociale kompetencer.

disse situationeråbner op for samtaler

For at du kan få samtalerne i gang, skal du holde øje med situationer, hvor det er naturligt at spørge ind. Dem er der mange af, når I laver film. Her er nogle eksempler:

  • Når I spiller skuespil, skal I forstå og udtrykke rollens følelser, tanker og reaktioner. Det åbner op for, at I får talt om, hvornår I selv har haft lignende oplevelser, så I kan bruge det til at spille rollen.
  • Når I skal finde på historier, kan I tage udgangspunkt i jeres egne oplevelser og se, om I kan lave en film om det.
  • Når I laver manuskripter, kan I tale om, hvad rollerne skal gøre, tænke og føle i konkrete situationer. Her er det oplagt, at I taler om jeres egne erfaringer med dette og overfører det til rollen i historien
disse situationer åbner op for samtaler

tips til atfå samtaler i gang

  • Skab en åben og legende atmosfære

    Det skal være sjovt at lave film sammen. Derfor er det vigtigt ikke at være kritisk overfor barnets ideer og input. Mød i stedet barnets tanker og reaktioner med åbenhed og nysgerrighed, så barnet føler, det er trygt at udtrykke sine tanker. Det betyder ikke, at I skal gøre alt, hvad barnet foreslår. Det handler nærmere om at være interesseret i barnets forslag og prøve at bygge videre på det.

  • Stil åbne spørgsmål til barnets fortællinger

    Det kan få flere nuancer frem. Åbne spørgsmål starter ofte med ’hv’: Hvorfor? Hvordan? Hvor? Hvad? Her er et par eksempler: Hvornår har du oplevet noget lignende? Hvorfor gjorde du sådan? Hvad tænkte du?

  • Spørg ind til rollernes følelser, tanker og handlinger

    Det skærper barnets opmærksomhed på, hvad der ligger bag de ting, mennesker gør. Det kan du for eksempel gøre ved at sige: ”Hvad tror du, personen føler her?” eller ”Hvorfor tror du, personen gør sådan?”

  • Fortæl om dine egne oplevelser

    Det kan gøre det nemmere for dit barn at fortælle om sine. Fx: ”Jeg har også prøvet at blive rigtig vred. Det var engang da … Så gjorde jeg sådan her …” Herefter kan du spørge ind til barnets oplevelser.

  • Spørg ind til barnets egne oplevelser

    Brug handlingen i jeres film til at spørge ind til, om barnet har haft lignende oplevelser, følelser og tanker. Særligt hvis du fornemmer, at det, der sker i scenen, betyder noget for barnet. Det kan sagtens gøres på en måde, så det bliver en del af filmudviklingen. Skal barnet spille en rolle, kan dets egne oplevelser hjælpe det med at spille overbevisende. Skal I lave en historie, kan barnets egne oplevelser være med til at gøre handlingen realistisk og personlig.

  • Undlad at presse en samtale igennem

    Hvis barnet ikke viser interesse for at tale om det så lad være med at presse på.

besøg vores
forældresite ForÆldre.dk

Vil du lære mere om, hvordan du kan støtte dit barn? Så besøg vores hjemmeside www.forældre.dk, hvor der er tests, film og meget andet.

Top5

MånedensTop 5

  • Arthur i Abu Dhabi :-)

    Familien Voxtrup

    "Da jeg var 6 år gammel flyttede jeg til Abu Dhabi med min mor og far og lillebror. Her fortæller je…"

  • Stemmen! - Den største sangkonkurrence i Verden

    KielBjerrum

    "Vi følger 4 deltagere, der stiller op i Stemmen, den største sangkonkurrence i Verden og ser, hvem …"

  • Sigerslevøster privatskole, 6.a, Sammenhold

    Filmproducer og motivator Randolf Carlos Aabye

    "Klasseværdi sammenhold"

  • Sigerslevøster Privatskole, 6.a, NEJ

    Filmproducer og motivator Randolf Carlos Aabye

    "Klasseværdi: Respekt"

  • Omvendt børnepsykologi

    Mortilmernee

    "Hovedordet for vores lille film er omvendt børnepsykologi. Vi har taget en klassisk hverdags situat…"

Se MånedensFilm

Stemmen! - Den største sangkonkurrence i Verden

Vi følger 4 deltagere, der stiller op i Stemmen, den største sangkonkurrence i Verden og ser, hvem der er den heldige vinder.
  • Kameramand

    Lisbeth Kiel Bjerrum
  • Genre

    Musik
  • Skuespillere

    Børnene fra familien Kiel Bjerrum
  • Følelser

    Motivation, Vrede, Glæde, Overraskelse, Ked af det, Nervøs, Lykke, Raseri